Hei, du må oppdatere nettleseren din for å kunne besøke oss.
Graviditet og svangerskap
De fleste svangerskap utvikler seg normalt og de fleste gravide er friske. Mødre som er friske, som bærer ett foster, har et svangerskap som utvikler seg normalt følges opp hos jordmor på helsestasjonen og hos fastlege (primærhelsetjenesten). Dersom det oppstår problemer i graviditeten som krever spesiell kompetanse eller utstyr blir du henvist til fødeavdeling eller kvinneklinikk på sykehuset.
Sykdommer før svangerskap
Noen kvinner har sykdommer som krever spesiell oppfølging i forbindelse med en graviditet. Disse kvinnene kan følges av fastlege eller i et samarbeid mellom fastlege og spesialister på sykehus (spesialisthelsetjenesten).
Sykdommer som oppstår i svangerskapet
Andre gravide utvikler sykdom i svangerskapet eller de bærer et foster som trenger spesiell oppfølging. Denne oppfølgingen vil skje på sykehus med fødeavdeling eller ved større kvinneklinikker av spesialister med tilstrekkelig kompetanse og spesialutstyr.
Kontroll og oppfølging i spesialisthelsetjenesten
Enkelte gravide tilbys alle kontroller og oppfølging i spesialisthelsetjenesten. Årsaken kan være komplikasjoner i tidligere svangerskap og fødsler, egen sykdom eller sykdom hos fosteret.
Det kan i deler av svangerskapet være behov for sykehusinnleggelse. Dette vurderes på kontroll på svangerskapspoliklinikken.
Henvisning og vurdering
Tilbudet om rutinemessig ultralydundersøkelse i uke 17-19 får du automatisk på den fødeavdelingen der du er tilbudt fødeplass etter søknad fra din jordmor eller fastlege. Andre henvendelser om prøver og undersøkelser krever henvisning fra din jordmor eller fastlege.
Det er viktig at det er et godt, åpent og tydelig samarbeid mellom din fastlege, jordmor, sykehuset og deg som er gravid, slik at du og din familie kan ta informerte beslutninger ut i fra egen situasjon. Forholdene skal legges best mulig til rette for dere gjennom graviditeten frem til fødselen.
Guorahallan/Čielggadeapmi
Jus dat čuožžilit váttut ovdal dahje gasku áhpehisvuođa máid berrešii čielggadit ja vejolaččat dálkojuvvot spesialisttaid bokte de don čujuhuvvot erenoamášdearvvašvuođaguovddážii.
Ogidálkkodeaddjit, riegádahttindoaktárat, sealgeeatnit/jorttamorat ja jus lea dárbu vel eará spesialisttaide geain lea gelbbolašvuohta áhpehisvuođaváttuid čuovvulit du ja ovttasbarget du sealgeetniin/jorttamorain ja fástadoaktáriin vuođđodearvvašvuođabálvalusas. Čielggadeapmi, dálkkodeapmi ja viidásit čuovvoleapmi heivehuvvo sierra juohke áhpehisvuhtii, ohkái ja bearrašii.
Ultrajietna
Ultrajietna adno mearridit termiinna, oaidnit vuosa sajusteami ja galle ogi dat leat. Seammás mii iskkat buot orgánaid buot ogiin.
Ultralyd. Foto: Oslo universitetssykehus
Ogidiagnosastihkka
Ogi diagnosastihkka lea meroštallat dávdda ovdal go riegáda. Dasa sáhttá adnot genehtalaš iskkadeamit, varraiskosat eatnis ja ultrajietna. Diagnosastihkka lea muddejuvvon lága bokte. Rutiidna ultrajietna ja ultrajietna mii lea oassin čuovvoleamis erenoamášdearvvašvuođaguovddážis ii leat muddejuvvon dán lága bokte. Jus galgá oažžut čađahuvvot ogidiagnosa iskosiid ja iskkademiid de ferte leat medisiinnalaš sivva dasa. Sivat leat muddejuvvon njuolggadusain mat čilgejit gii sáhttá oažžut fálaldaga.
Dálkkodeapmi
Diabetes/sohkardávda
Diabetes/sohkardávda lea bissovaš ávnnasmolssadávda mii boahtá juogo insuliinna hormovnna váilevašvuođas, dahje ahte gorut ii nagot ávkkástallat insuliinna riekta. Insuliidna lea okta hormovdna mii ráhkaduvvo vuovdačolgarávssás, ja mii mudde sohkarmeari varas. Jus dus lea diabetes berre dat muddejuvvot ovdal go don šattat áhpeheapme.
Áhpehisvuođadiabetes lea diabetes máid fuobmájit dahje čuožžila áhpeheamis. Dat mielddisbuktá liige čuovvoleami eatnis ja ogis sorjavaččat duođalašvuođagrádas. Dat sáhttá addit lassi várálašvuođa áhpehisvuođamirkkohussii ja dagahit váttisvuođaid riegádahttimis, earet eará go mánná sáhttá oažžut alla riegádahttindeattu. Dasa lassin lea maŋŋel eallimis bahá oažžut diabetesa/sohkardávdda.
Buidodat/alla deaddu
Alla deaddu ja buidodat mielddisbuktá dearvvašvuođavárálašvuođa maid sáhttá unnidit dearvašet borrandábiin ja lihkademiin. Áhpehisvuohta lea okta áigodat gos nissonolbmot leat erenoamáš movttegat ja váldet bures vuosttá dieđuid ja čuovvoleami buidodahkii ja buoidivuhtii. Dearvašit biebmodáhpi ja lassi lihkadeapmi ii atte nu go diehtit heitot bohtosiid áhpehisvuhtii. Mielaeavttut geahppudeapmi ii ávžžohuva.
Foto: Oslo universitetssjukehus/Shutterstock
Gillončoaltu/Varrabunci
Dat lea deaŧalaš ahte don gii leat áhpeheapme dovddatdávdamearkkaid gillončoltui. Leage várrogas ovttabealat bákčasiidda buođggas, erenoamážit gurut bealde, vuollegaš ovttabealat čoavjebákčasat dahje fáhkka lossa vuoiŋŋahat, jođánis vuoiŋŋahat ja alla váibmoravkin. Dakkár dávdamearkkaid berre doavttir iskkat oalle jođánit.
Boahkuheapmi RhD- negatiivvalaš áhpehemiide
16 proseanta norgga nissoniin lea varrašládja rhesus negatiiva. Go sii šaddet áhpeheapmin de lea dábálaš ahte ogis lea varrašládja rhesus positiiva. Dalle sáhttá eadni ráhkadit vuosteávdnasa ogi vara vuostá, mii fas sáhttá leat várálaš mánnái.
Jus don leat vuollel 22. vahkus áhpeheamis de galggat váldit oktavuođa doaktáriin dahje doavttervávttain jus dus leat vardimat. Doavttir árvvoštallá ja čujuha viidásit jus lea dárbu eanet iskamiidda dahje dálkkodeapmái.
Jus leat boahtán guhkkelii go 22. vahkkui áhpeheamis de galggat váldit oktavuođa riegádahttinossodagain jus dus álget vardimat. Don oaččut de rávvagiid, ja plána viidásit čuovvoleapmái, iskkadeapmi dahje dálkkodeapmi de árvvoštallojuvvo.
Ovdaláigge riegádahttin
Okta áhpehisvuohta bistá dábálaččat gaskal 37 ja 42 vahku. Jus riegádahttin dáhpáhuvvá ovdal vahku 37, de lea dat beare árra dahje ovdaláigge (prematur) riegádahttin. Eŋgelasgillii dan dávjá gohčodit preterm birth, ahte lea riegádahttin ovdal termiinna.
Muhtin osiin áhpehisvuođaváttuin berre riegádahttin álggahuvvot ovdal termiinna vai dat buorida du dearvvašvuođa, buorida ogi šaddandili dahje álggaha dávda dálkkodeami dus dahje ogis.
